Hellig krig: Terror eller kolonisering?

    Forfatteren skriver således: „Ordet „Hellig krig“ findes ikke i islam. Til gengæld påbyder Koranen den troende muslim krig imod de „vantro“ som en hellig pligt“, også „selv om I måtte hade det“ (Sura 2.216). Hele 213 koranvers er helliget krig, byttetagning blandt ikke-muslimer og fordeling af byttet. Islam har normalt 5 søjler. Jihad kaldes ofte den 6. søjle. Jihad er påbudt „indtil hele verden er Allahs“.“ Og dog må han alligevel konstatere, at „begrebet jihad er et af de mest oversete fænomener i europæiske historiebøger“.

    Og det er dét, der er forfatterens ærinde: at oplyse om konsekvenserne ved den muslimske kolonisering af Vesten.

Forfatteren analysere islam, fra fårehyrden Muhammed, over den islamiske renæssance, og indtil i dag. Som kristenlæren bygger også islam på jødedommen, hvilket skinner igennem flere steder; det bedste indicium for dette er „taqija“: enhver troende muslims ret og pligt til at forvirre, lyve og bedrage for at fremme islam eller redde sin ære. Bedrag, svindel, konspiration, snyd, tyveri og mord er for den troende muslim blot midler. „Påfør dem krig, indtil hedenskaben ikke findes mere og Allahs religion hersker overalt (Sura 8.39)“.

Efter 1300 års islamisk stormløb har demokratiet godvilligt serveret Europa på et sølvfad. Flere muslimske lande har en fordobling af deres befolkning hvert 13. år, og for at „udligne et europæisk fødselsunderskud“ har tanketomme demokrater iværksat en befolkningsudskiftning. Således er der siden 1970’erne indvandret mere end 25 mio. reproduktive racefremmede fra de muslimske lande til EU-området. I dag er op mod 90 % af alle nytilkomne i Danmark indvandret fra muslimske lande.

    Den, der tvivler på islams inderste væsen, bør rette sit blik mod udlandet: I Østtimor er en tredjedel af befolkningen blevet dræbt, og i Sudan er næsten to millioner blevet udryddet og mere end 50.000 solgt som slaver inden for de seneste 10–20 år. Men også herhjemme forbereder muslimerne sig på det endelige opgør.

Muslimske børn og unge bliver systematisk opdraget, med henblik på at forberede dem på den islamiske revolution. Til dette formål har man her i Danmark opbygget et omfattende netværk af koran- og såkaldte friskoler, tilknyttet Hamas. — Disse skoler bliver alle støttet med danske skattekroner. — Spredt ud over hele Vesten findes i dag ca. 400 Hamas-skoler og ca. 15.000 moskeer, heraf ca. 100 moskeer og bedehuse i Danmark, hvor der flere steder undervises i kampsport.

    Ved at kue landets oprindelige befolkning gennem en kampagne med vold og terror, arbejder muslimerne på at skabe autonome områder med islamisk selvstyre, som led i en endelig oprettelse af en muslimsk stat i Europa. Kriminalitet og ghettodannelse er blot midler — helliget af målet. København, Odense og Århus m.fl., er skoleeksempler på etnisk udrensning af værtslandets befolkning. Bogen indeholder en omfattende dokumentation på dette.

Ved første øjekast tager bogen sig ganske indbydende ud. På omslagets forside er et billede af partisanangrebet på World Trade Centre, den 11. september 2001. Men niveauet falder imidlertid brat, når man opdager, at billedet på bagsiden er forsøgt manipuleret i og med, at en kvinde er blevet iført hovedbeklædning tegnet med tusch.

    Rolf Slot-Henriksen har dog fattet tegningen. „Hellig krig“ er ikke grundløs og uigennemtænkt had, men er behørigt velunderbygget med statistisk materiale og kildehenvisninger. Tilmed indeholder bogen et afsnit om „det biologiske historiesyn“, forfattet af overlæge Jens Lintrup, tidl. formand for „Demografisk Råd og Selskab“. Forfatterens konklusion er da også den rigtige: at truslen fra islam ikke består af sporadiske anslag mod nogle jødiske vasalstater, men derimod den ondartede tilstrømning af fremmed blod til Europa.

    Bogens ortografi er imidlertid belastende, idet antallet af simple stavefejl er uhyre stort. Endvidere savnes en gennemgående grafisk opsætning af teksten. Visse steder er indrykning udeladt, medens der andre steder er enten 13 eller 23 mm indrykning. Endvidere er der brugt engelsk/hængende anførelsestegn, som tilmed er grafisk uensartede. Udgiveren burde, af hensyn til bogens læsevenlighed og almindelige omdømme, have kælet for bogens finish. Men dette vil der sikkert blive rådet bod på i en eventuel senere udgave!?

    Alt i alt en bog, som kan læses med udbytte. Læseren skal dog være opmærksom på, at forfatteren er tilhænger af den demokratiske doktrin; ligesom han anerkender „menneskerettighederne“, og den demokratiske forvanskning af begreber i almindelighed.