Testamente til Europa

l Jeg har hos Pressetjenesten købt Oluf Krabbes bog „Testamente til Europa“. Jeg vidste det ikke før, men ved det nu: den bog jeg sidder med er værdig til betegnelsen Det 20. århundredes vigtigste bog. Den vigtigste, fordi den her ved århundredets udgang sender en indtrængende og formanende bøn: Besind jer! I har endnu muligheden for at gøre tingene om! I har endnu muligheden for at sikre jer det samfund, som tidligere slægter kendte, og som er eksistensbetingelsen for de europæiske folk! Endnu er det ikke for sent, men timeglasset er ved at rinde ud.

    På elegant og særdeles sober og begavet vis ridser Oluf Krabbe de europæiske folks væsens- og værdigrundlag op. En sådan samlet gennemgang, filosoferen og perspektivering har vi manglet svært, og nu er den her altså. Her er det filosofiske, historiske og biologiske grundlag for det menneske- og livssyn, der som det eneste vil være i stand til at redde os som europæere fra den udslettelse, som truer os ved den massive indvandring, fordummelses-propaganda og tankemæssige umyndiggørelse, vi er ofre for. Mens boganmelderne kan ofre spalte efter spalte på læspende bøssers erindringsdigte og halvstuderede røveres Danmarks-historier, er Krabbes bog blevet forbigået i larmende tavshed. Og det er netop denne tavshed der beviser bogens uvurderlige værdi for os europæere, der vil et andet og bedre samfund. Havde man nemlig anmeldt bogen, var den hermed blevet kendt ufarlig og tam.

    Man kan kun beundre den næsten 100-årige Krabbe hans polyhistoriske indsats, og det er næsten symbolsk, at det skal være denne brave og stolte gamle stridsmand, der skal gøre dette næsten uoverkommelige arbejde at sammenfatte vort idegrundlag. At det skal være en mand, der ikke personligt vil komme til at opleve, om vi når det eller ej, der med et helt århundredes erfaringer retter en bøn — men også en næsten anklagende formanende pegefinger mod os unge: Gør det nu! Der er alt, alt for meget at ofre, hvis ikke I gør en indsats. Og I skal vide, at hvis I ikke handler, som I har en skæbnepligt til at gøre, så vil skaden være uoprettelig. Så vil der ikke senere kunne komme generationer efter jer, der kan gøre det om.

    Lad os alle følge Krabbes bud. Lad os alle tage ansvaret op. Begynd din indsats med at læse dette fantastiske dokument over vor fælles fortid, nutid og … fremtid.

Tilbage