Danmarks Nationalsocialistiske Bevægelse | Spørg og vi svarer (S.O.V.S.)

	Hvad mener I egentlig?
	Ja, dette er rent faktisk det spørgsmål vi oftest stilles. Og det er også det eneste spørgsmål, vi ikke er i stand til at besvare kort og koncist. Vi har nemlig en mening om alt. Nedenfor følger et udpluk af de oftest stillede spørgsmål, med en kort besvarelse.

	Er fascisme og nationalsocialisme det samme?
	Nej. Fascisme er noget helt andet. Den har ikke det ringeste med natio-nalsocialisme at gøre. Fascismen i sin reneste form er noget, man havde i Italien under Mussolini. Det er en teori byggende på ideen om et stærkt statsstyre med tilsvarende økonomiske modeller.

Hvilken forskel er der egentlig mellem fascisme og nationalsocialisme?

Fascismen er en blot og bar statsteori. Nationalsocialismen er meget mere, fordi den bygger på livets biologiske grundprincipper. Fascismen er i højere grad materialistisk, nationalsocialismen derimod idealistisk. Sådan sagt i al korthed. Naturligvis er der lighedspunkter, men man kan under ingen omstændigheder sætte lighedstegn imellem dem. Lige så lidt som man i øvrigt kan sætte lighedstegn mellem en historisk situation i fortiden, det være sig i Italien eller Tyskland, og den aktuelle proble-matik i Danmark eller noget andet land for den sags skyld.

Hvad vil det sige at være højre- eller venstre-orienteret?

Historisk opstod betegnelserne „højre“ og „venstre“ om politiske syns-punkter i Frankrig i forbindelse med den store Revolution i 1789, hvor de kræfter, der ønskede at bevare grundlaget for den hidtidige samfunds-orden, sad til højre i Nationalforsamlingen, medens de, som ønskede mere vidtgående ændringer, sad til venstre. Derfra kommer så beteg-nelsen „højreorienteret“ for de reaktionære og „venstreorienteret“ for de revolutionære — betegnelser, der siden er blevet kendt og anvendt overalt. Hverken ordet „reaktionær“ eller ordet „revolutionær“ siger imidlertid noget som helst om, hvad de pågældende politiske syns-punkter nærmere går ud på.

I vore dage er den traditionelle venstrefløj hovedsagelig marxistisk — og det endog i en sådan grad, at selve betegnelsen „venstreorienteret“ ofte anses for at være synonym med ordet „marxist“. Dette er natur-ligvis nonsens. Enhver revolutionær er venstreorienteret. Marxismen er i dag langt mindre revolutionær end nationalsocialismen. Livsindholdet i marxismen er det samme som i kapitalismen. Alt går op i produktion. Den har intet ideelt indhold. På den anden side af det politiske spektrum har vi så højrefløjen, bestående af reaktionære personer, der ønsker at bevare den såkaldte „kristne, vestlige civilisation“ med al dens materi-alisme og kapitalisme som grundlag for samfundets opbygning.

Hvor i det politiske spektrum findes nationalsocialismen?

Hvor nationalsocialister skal findes i det politiske spektrum, synes at være ganske klart: vi er venstreorienterede — ingen tvivl om det! Vi ønsker ikke at bevare det nuværende system eller nogen del deraf. Vi tror ikke, at det er værd at bevare grundlaget for et system, der har ført vor race ud i den elendighed, den i dag befinder sig i. Vi ønsker ikke, at bygge videre på et system, der er direkte ansvarligt for to blodige verdenskrige imellem hvide nationer såvel som for utallige mindre krige, for atomoprustning, forurening af vort miljø, arbejdsløsheden og for den totale desillusionering, der præger europæisk ungdom, som har mistet alt håb og enhver tro på fremtiden. Et system, der bærer ansvaret for narkotikamisbrug, pornografi, kriminalitet og alle de andre former for total degeneration, vi er vidner til i dag. Vi nationalsocialister ønsker den mest radikale forandring af alle: vi ønsker fuldstændigt at tilintetgøre hele den gamle samfundsorden og alle dens falske værdinormer!

Hvem bliver medlem af DNSB? — Er nationalsocialisme for en begrænset gruppe?

Nationalsocialisme er ikke for særlige sociale grupper, aldersklasser eller køn. DNSB er en folkelig bevægelse, og det er faktisk alle, som bliver medlem af DNSB — uanset køn, alder, uddannelse, familieforhold osv. Grunden til, at der kun sjældent ses andet end unge mænd når DNSB eks. marcherer er den simple, at vi aldrig kunne finde på at sende forsvarsløse, unge kvinder og ældre mennesker på gaden. — Til trods herfor agiterer skamløse demokrater for, at „nazister er gamle mænd, der føler sig forsmået af samfundet“.

Er Adolf Hitler jeres forbillede/helt?

Vi betragter Adolf Hitler som grundlæggeren af den nationalsocialistiske verdensanskuelse. Og dennes værk, Min Kamp, gælder som „mursten, føjet til den øvrige bygning“ af nationalsocialistisk litteratur.

Bogværket, som også fås på dansk, kan købes i enhver boghandel landet over til omkring kr. 300,-. Udgivet på Jørgen Paludans Forlag. ISBN 87-7230-3743.

Er nationalsocialismen en tysk eksportvare?

Nej, dansk nationalsocialisme er ingen importvare.

Ingen fornuftige mennesker vil dog bestride, at Adolf Hitlers tilsyne-komst og den tyske nationalsocialismes voldsomme vækst siden valg-sejren den 14. september 1930 gav stødet til det nationalsocialistiske røre i 1930’ernes Danmark. Vil man derimod hævde, at nationalsocia-lismen er en importvare, og at den herhjemme savner enhver forudsæt-ning, er man ude i påstande, der ikke kan stå for en nærmere prøvelse.

Den, der grundigt studerer de germanske folks historie, vil nemlig hurtigt opdage, at Danmark simpelthen er det land, der har de bedste histori-ske og folkelige forudsætninger for nationalsocialismen.

Hvad er race?

En race er en gruppe individer inden for en art, som har en række legem-ligt og sjæleligt arvelige træk tilfælles, racekaraktererne, som adskiller gruppen fra andre grupper inden for arten. Og mens arter er biologisk „lukkede systemer“, imellem hvilke der ikke kan ske naturlig forplant-ning, er racer „åbne systemer“, der, inden for arten, ved forplantning kan blande gener. Således henregnes alle nulevende mennesker til samme art (Homo sapiens), som er sammensat af hovedracer: den europide (hvide), den mongolide (gule) og den negroide (sorte); hertil kommer den australomelanesiske racegruppe, der på en række punkter viser særlige træk. De enkelte hovedracer er igen opdelt i underracer, hver med sit unikke særpræg. Grundstammen i det danske folk er den nordiske racetype.

Begrebet race billedliggjort: Et træ er ikke blot „et træ“, der er mange træer, hver især særegent. Jo vist, alle træer er da grundlæggende ens: alle har de krone, stamme og rod, alle vokser og blomstre de, og alle forgår de. Dog er der ikke to træer, der er ens. Nogle er højstammede, og nogle er lavstammede. Visse har torne, andre ingen. Nogle er stedsegrønne, andre kun periodisk. Hos nogle er veddet mørkt, mens det hos andre er lyst, og hos nogle er det overordentlig velegnet til bearbejdning, hvorimod det hos atter andre ikke besidder de dertil fornødne karakteregenskaber. Således er det også med dyrene — og følgelig også med menneskene.

Mener i, at den hvide race er højt hævet over alle andre levende organismer?

Som nationalsocialister er vi ikke blot interesserede i vor egen races liv og øjeblikkelige velfærd. Vi ser den hvide race som en del af hele den naturlige orden i universet, og vort ønske om at bevare den er forbun-det med ønsket om at bevare hele den naturlige orden med dens rige variation af plante- og dyreliv i alle afskygninger. Vor kamp gælder red-ningen af hele biosfæren og inkluderer også de øvrige menneskeracer. Vort syn på racespørgsmålet bygger på den dybeste respekt for naturens uudgrundelige visdom — ikke på snæversynet materialistisk egoisme, således som det i reglen er tilfældet på højrefløjen.

	Hvad er nationalsocialismens opfattelse af det ideelle menneske?
	„Det ideelle menneske“ er det menneske, som lever i 100 pct. overens-stemmelse med naturens love. Vi forestiller os imidlertid ikke, at vi i et moderne samfund vil være istand til at komme helt frem til en sådan tilstand, men det bør altid være vort mål at komme så tæt på den som muligt.

Hvorfor er nationalsocialister modstandere af demokrati?

En statsform, der bygger på, at 51 altid har ret over for 49, kan ikke bygge på den rigtige grund. Selvom kun ét menneske siger, at to og to er fire, medens hundrede påstår, at det er fem, er det den ene, der har ret, og de hundrede, der har uret.

Historien beviser da også, at flertalsvældet fører personlig uansvarlig-hed med sig. Enhver handlende personlighed kan skubbe ansvaret over på en anonym matematisk majoritet. Nogen må have ansvaret, og denne må da også have beføjelser til at bære ansvaret.

Vil DNSB afskaffe ytringsfriheden?

Nej. Vi vil gengive borgeren retten til frit at kunne ytre sig. Det betyder dog ikke, at vi vil tillade den enkelte at ytre sig til skade for helheden. Den demokratiske „frihed“ gælder alene retten til sygelige og perverse udskejelser, hvilket intet har med ægte frihed at gøre; det er denne pseudofrihed demokraterne så nødig vil miste. I stedet for denne råddenskab vil vi ud fra grundsætningen „helhedens vel går forud for enkeltes vel“ sætte: Frihed under ansvar!

	Anerkender DNSB menneskerettighederne?
	Nej. Vi forkaster disse utopiske pseudorettigheder ud fra en erkendelse af, at der ikke findes nogen højere naturlig retfærdighed. I naturen findes der intet retfærdighedsbegreb, og ethvert forsøg på at skabe en slags guddommelig retfærdighed må afvises som sygelig virkeligheds-flugt.

Går DNSB ind for religionsfrihed?

Ja. DNSB arbejder for skabelsen af et retssamfund, i overensstemmelse med folkets retsbevidsthed, byggende på vor nordiske racesjæl og kulturarv; vi vil imidlertid ikke tåle, at anskuelser, der åbenbart strider herimod, finder udbredelse i det danske samfund. Vi finder det dog inden for rammerne af den personlige frihed, at den enkelte borger, privat kan nyde sine personlige religiøsiteter.

Vi går således ind for, at stat og religion holdes skarpt adskilt. Ligesom vi vil hindre ethvert trossamfund i at blive helt eller delvis finansieret af statsmidler.

	Er nationalsocialismen kvindeundertrykkende?
	Nej. Kvinder er ikke mænd. Og mænd er ikke kvinder. Der er en helt naturlig årsag til, at det feminine og det maskuline er fordelt på to køn. Påstanden om, at nationalsocialismen skulle tilgodese den mandlige del af befolkningen er en løgn spundet af demokrater, for at skjule alt „det gode“, som demokratiet har budt kvinden. — Nationalsocialisme er også en kvindesag!

Vil DNSB tillade medlidenhedsdrab?

Ja. Vi betragter ikke eutanasi (fra græsk, af eû god, og thánatos død) som et grusomt overgreb på uskyldige mennesker, men derimod som en dødslindrende hjælp til uhelbredeligt syge. Virkeligheden er den, at mange ulykkelige individer med en rask sjæl, som er fanget i en syg krop, er sig fuldstændig bevidst om deres kranke skæbne. Hvor man kan forløse sådanne uhelbredelige mennesker for deres lidelser ved en smertefri død, er det afgjort vor opfattelse, at det eneste rigtige er at tilbyde disse dødslindrende hjælp. Dette er i øvrigt allerede indført i Holland og Belgien.

	Vil DNSB sikre pladsgaranti på børneinstitutioner?
	Nej. Da vi ikke anser vore børn og unge for institutionskvæg, vil vi i videst mulig udstrækning nedlægge børnepasningsindustrien og i stedet sikre enhver moder økonomisk mulighed for selv at kunne passe sine egne børn.

Hvordan ser en „rigtig“ nationalsocialist ud?

DNSB’s medlemmer er ganske almindelige jævne danskere, der går ganske almindelig klædt! Den udbredte opfattelse, at enhver national-socialist er et „kronraget og overtatoveret muskelbundt iført store blankpudsede militærstøvler“, har ikke hold i virkeligheden. — Dermed ikke sagt, at skinheads og soldater ikke kan være nationalsocialister.

Når DNSB markerer sig offentligt gøres dette ofte uniformeret, eksem-pelvis ved marcher. DNSB har to forskellige uniformer. På den mere militante udgave er de almindelige bukser udskiftet med militære kamp-bukser og skoene med støvler. Bestykningen er som følger: hvid skjorte med skulderstropper, rødt slips, sort pilotjakke, sorte benklæder og fodtøj. Dertil bæres på venstre overarm et armbind, samt på venstre brystlomme et medlemsemblem.

Anvender DNSB vold som politisk kampmiddel?

Nej. Men dersom vi bliver mødt med vold, svarer vi igen med vold.

Daglig får vi tudet ørene fulde af påstande om „nazi-vold“, men sand-heden er en ganske anden. Ifølge Rigspolitiet er virkeligheden dén, at det er de autonome, rockerne og de racefremmede, som er skyldige i hovedparten af den grove vold i samfundet. Dette fremgår af den omfat-tende „rapport om bandekriminalitet i Danmark“ som Rigspolitiet i 1999 offentliggjorde på Internettet, og som på grund af dens uomtvistelige indhold medførte politisk ramaskrig, hvorfor den blev „trukket tilbage“!

	Hvorledes udbredes det nationalsocialistiske budskab?
	Budskabet udbredes på enhver tænkelig måde, blandt andet ved per-sonlig kontakt, uddeling af løbesedler — såvel personligt som ved hus-standsomdeling — brug af klistermærker og plakater, og gennem dansk nationalsocialismes medier: *Radio Oasen, månedsavisen Fædrelandet, telefonavisen Den Danske Stemme* og DNSB’s elektroniske ugebrev NationalSocialisten.

	Hvorledes ser DNSB på narkotiske stoffer?
	Vi ser meget negativt på brug af enhver form for narkotika. Allerede nu er alt for mange hvide mennesker forsumpet i den lovlige alkohol. For besiddelse af og handel med såkaldt hårde stoffer kræver vi hårdeste straf.

Hvorledes stiller DNSB sig overfor indkomstskatten?

Håndværksarbejde og fornyet brug af naturprodukter skal fremmes ved en omlægning af det nuværende skattesystem. Der tilstræbes en skatte-fri bundgrænse svarende til en faglært arbejders indtægt. Derved vil mange arbejdsydelser, som vi i vor nuværende industrielle og højtekno-logiske „rigdom“ ikke længere har råd til, blive fremmet og atter blive mulige. Samtidig skal industriprodukter særbesskattes, men efterhånden som der gives mulighed herfor, kan en sådan særbeskatning punktvis lempes. Man kan forestille sig det paradoksale, at visse økologiske varer til hjemmemarkedsbrug, kan blive billigere end de tilsvarende industri-produkter.

Spørgsmål, du ikke finder svar på i ovenstående tekst, bedes sendt pr. e-post ved at klikke her»