Den royale smeltedigel

Kongedømme eller ej? Diskussionen om dette emne blusser med større eller mindre mellemrum op her i Danmark.

Monarkiet

Af Bjarne A.

l Af og til synes modstanden mod monarkiet at tage til i styrke. Som f.eks. når vores regerende dronning, efter de flestes mening, går lidt fór langt i en af sine nytårstaler, når hun ytrer sig lidt fór kategorisk om dette eller hint ømtålelige emne eller, når og hvis et af hendes nærmeste familiemedlemmer strammer den så meget, at både den hjemlige og den udenlandske presse holder op med bare at skrive mellem linierne og i så åbne og i utvetydige vendinger begynder at beskrive dennes udskejelser og eskapader, at ordet skandale næppe er for stærkt et udtryk.

På den anden side, oplever vi også af og til, at hele nationen samles i noget nær udelt begejstring og hyldest omkring en royal begivenhed. Sådan som det skete den 14. maj, da kronprinseparret blev viet i Vor Frue Kirke i København. Ved en sådan lejlighed forekommer enhver diskussion om indførelse af republik næsten at være — ikke alene utænkelig — men også en hån ja, måske ligefrem en fornærmelse, ikke alene mod verdens ældste monarki, som Danmark ynder at kalde sig, men så sandelig også mod den menige, danske borger. Al tale om, at kongedømmet skulle være en „udemokratisk“ og „anakronistisk“ institution, synes som ved et trylleslag at være forsvundet, når den halve verden på én og samme tid sidder og betragter de samme billeder af et sympatisk brudepar, der giver hinanden sit ja for dernæst at blive trukket gennem H. C. Andersens gamle hovedstad.

Republik?
Nu er det selvfølgelig hensigten og meningen med at udgive vores eget blad, at vi ønsker at påvirke opinionen bort fra den „demokratiske“ styreform, der lige nu truer med at udslette vores folk og fædreland. Vi søger af al magt at henlede danskernes opmærksomhed på den uret, deres nuværende politikere øver mod dem. Vi forsømmer derfor aldrig nogen lejlighed til at åbne vore landsmænds øjne for det faktum, at de mennesker, de har valgt til at træffe de vigtigste og mest skæbnesvangre afgørelser, med al mulig sandsynlighed, er håndplukket blandt politiske personager, der er fuldkommen ligeglade med deres nations og deres eget folks skæbne og fremtid.

I den forbindelse bliver vi ofte spurgt om vores holdning til kongedømmet. Vi kommer tit ud for, at folk spørger os om vi ikke finder Danmarks nuværende, formelle, monarkistiske styreform uforenelig med den nationalsocialistiske samfundsopfattelse?

Det har undret mange, når vi har svaret, at vi ikke ubetinget går ind for, at Danmark bør være republik. Med andre ord: Vi afviser ikke på forhånd, at Danmark, også under nationalsocialistisk styreform, fortsat kan være et monarki!

Hierarki
Hvordan kan monarkiet så være i overensstemmelse med vores samfundsopfattelse? Det kan det ud fra den enkle konstatering, at naturens orden ikke er demokratisk, men derimod hierarkisk! Vi kan, som nationalsocialister, ikke have noget mod en hierarkisk — og dermed en aristokratisk samfundsorden — forudsat, at dennes hierarkiske inddeling bygger på et ægte og naturligt aristokrati!

Som situationen ser ud nu for de forskellige, europæiske kongehuse, ser det nærmest ud til, at de fleste af deres medlemmer søger at tilpasse sig den herskende, nivellerende og nedbrydende samfundsnorm. Hvilket mere end tyder på, at de fleste af Europas monarkier er i fuld gang med at afvikle sig selv. Og hvad vi så mener med det, kan bedst illustreres ved at vi her bringer et citat af, hvad vi tidligere har sagt i samme forbindelse: „Når kongelige personer, i deres bestræbelser på at virke som almindelige mennesker, bliver de som oftest så almindelige at det ligefrem er vulgært“. Og når det niveau er nået, mener vi, at pågældende institution bør afvikles.

Arvelig stilling?
Når vi nu har gjort det klart, at vi i princippet ikke kan have noget mod en lagdeling af menneskene, forudsat, at denne inddeling er i overensstemmelse med naturens orden. Hvilket så igen vil sige, at vi kun kan acceptere et monarki og en adelsstand så længe disse institutioner tegnes af mennesker, der til enhver tid lever op til den standard og de normer, som med rette kan forventes af dem i kraft af deres privilegerede status.

Vi har gennem tiderne set, at de fleste arvelige konge- og adelsslægter i løbet af få generationer er degenereret for til sidst at blive helt eller delvis opløst og forsvinde. Efter vor opfattelse må en kongelig eller adelig titel aldrig være mere arvelig end, at et medlem, der ikke lever op til de normer, som hans eller hendes stilling forpligter til, kan udstødes og erstattes med en værdigere aspirant.

Top | Artikler | Forside