Kan NPD forbydes?

Tyske valgeksperter: At forbyde NPD vil være en ren symbolsk handling. NPD skal stemples som et „racistisk“ og „nynazistisk“ parti.

Ytringsfrihed?

Af Bjarne A.

l For tiden kører der en debat i de tyske massemedier om, hvorvidt det er muligt at forbyde det tyske nationaldemokratiske parti NPD (Nationaldemokratische Partei Deutschlands). Det tilstræbte forbud bliver næsten altid fremstillet som et universalmiddel i kampen mod „den omsiggribende vold fra højrefløjen“. Imidlertid har det gennem længere tid vist sig, at de voldsepisoder, man henviser til, ikke kan henføres til „højrefløjen“ i tysk politik. Denne kendsgerning bestyrker ikke bare NPD-sympatisørers mistanke om, at Forbundsregeringen, efter syndebuksprincippet, søger at skubbe ansvaret for egne politiske fejltagelser over på dette nationale oppositionsparti.

En hel del jødiske jurister og forfatningseksperter i Tyskland, har på et nyligt stedfundet møde ytret sig omkring de egentlige baggrunde for det planlagte forbud mod NPD. For eksempel har en retsekspert ved navn Ulrich Preuss meddelt, at efter hans mening vil et forbud mod NPD være „af ren symbolsk karakter“, det vil sige de påstande, der fremsættes om „højrefløjens voldsanvendelser“ ikke er juridisk holdbare. De voldsepisoder er, ifølge Preuss, ikke styret fra en central organisation som NPD, men de er „spontane voldshandlinger, udført af udisciplinerede elementer i samfundet“. „Faktisk tilhører fire femtedele af de voldsmænd, der gør sig skyldige i overfald på udlændinge i Tyskland, slet ingen politiske organisation. Et forbud mod NPD ville således ikke være nogen løsning på problemet“, slutter Preuss.

På denne baggrund røber Forbundsregeringen, Forbundsdagen og Forbundsrådet den virkelige karakter af deres søgsmål. Den herskende, politiske klasse i Tyskland misbruger den mulighed de har for at forbyde partier, for at få fjernet NPD som konkurrent til de allerede etablerede partier i Forbundsdagen. Forslaget om forbud mod NPD tjener slet ikke til beskyttelse af den frie og demokratiske grundtanke, men snarere til værn for de etablerede partiers, egen fejlslagne politik.

Også den tidligere forfatningsdommer Hans Hugo Klein er af denne opfattelse. Han henviste endvidere til den „yderst begrænsede virkning, som det har at forbyde politiske partier“. „Dermed forbyder man kun én bestemt form for meningsytringer“, sagde Klein. „Et partiforbud fratager kun de uønskede oppositionspartier muligheden for at deltage i befolkningens frie meningsdannelse, og i at udøve deres forfatningsmæssige og grundlovssikrede rettigheder“. At søge at indhente et forbud mod NPD skulle således ikke være noget bevis for dette partis forfatningsstridige karakter, men snarere et tegn på de etablerede, tyske partiers forfatningsstridige handlemåde. Det er ikke alene nogle jurister, der står NPD temmelig nær, der drager denne slutning. Også venstredrejede „Sozialwissenschaftler“, som Claus Leggewie (Professor i politisk videnskab ved universitetet i byen Giessen) er af samme opfattelse.

Den aktuelle situation
En eventuel mundtlig forhandling om en egentlig „forbudsretssag“ mod NPD, begynder tidligst i december 2001. Det er imidlertid tvivlsomt, om det kommer til en forhandling, i og med, at argumenterne for et forbud, juridisk set, er noget tyndslidte. Men der skal dog, under alle omstændigheder, advares mod al for stor optimisme fra NPD’s og dets sympatisørers side. Lige siden Anden Verdenskrigs afslutning har det været praksis i Tyskland at lade uønskede, politisk partier vokse sig til en vis størrelse, hvorpå man så — på ægte demokratisk vis — har forbudt disse partier.

Top | Artikler | Forside